Kommende events hos Vores Nykøbing
I samarbejde med det lokale erhvervsliv og detailvirksomhederne arrangerer city- og erhvervsforeningen Vores Nykøbing en lang række arrangementer, som løbende tilføjes her på siden.
Vi sender en stor tak til medlemmerne for deres engagement – og ligeså til Nykøbing Falster og omegns borgere, hvis støtte vi er utrolige taknemlige for.
Velkommen til Musik på Kajen – en hel sommer fyldt med gratis live musik ved Vinoteque Marittima på Kajen i Nykøbing Falster.
Glæd dig til fem torsdage fyldt med musik, sommerstemning og fællesskab, når Torvet i Nykøbing Falster igen danner rammen om årets gratis sommerkoncerter 🎤💛
Tag vennerne, familien eller kollegaerne med og nyd en eftermiddag og aften under åben himmel med nogle af Danmarks mest folkekære kunstnere.
Citytoget kører igen gennem Nykøbing Falster – og det er helt gratis at hoppe ombord.
Torsdag den 23. juli kan du opleve BACK TO BACK til gratis sommerkoncert på Torvet.
Lørdag den 25. juli kan du opleve Jørgen Klubien til gratis koncert ved Vinoteque Marittima på Kajen.
Torsdag den 30. juli afslutter vi årets sommerkoncerter med et besøg af Thomas Buttenschøn.
Til Late Night forvandler vi Torvet til et lille børneunivers fyldt med leg, grin og masser af energi.
Når sambaorkestret bevæger sig gennem gågaden, er det næsten umuligt ikke at smile.
Slip for madlavningen og tag familien med til en hyggelig sommeraften på Torvet. ☀️
Fredag den 31. juli inviterer vi til Grill på Torvet, hvor byens restauratører rykker ud og serverer lækker grillmad midt i sommerstemningen.
Imens børnene hygger sig med de mange aktiviteter på Torvet, kan I læne jer tilbage, nyde aftensmaden og lade livemusikken danne den perfekte ramme om aftenen.
Fredag den 31. juli kan du opleve Chief 1 med band til gratis koncert ved Vinoteque Marittima på Kajen.










